Chambéry
Chambéry ligger i de franske alper og er en af de mest berømte og attraktive byer i området. Fra denne by har man en fantastisk udsigt over alperne, som siges at være helt unik, fordi man har et klart udsyn, uanset hvor man retter blikket hen.
I den nordlige del af Chambéry findes den vigtigste naturlige sø i Frankrig, Lac du Bourget, som er berømt for dens skønhed og charme. Udover Chambérys søer og landskaber, har de besøgende også mulighed for at studere fantastiske bygninger samt slappe af på en lokal café eller restaurant.
For de sportsinteresserede er der også mulighed for at finde
noget sjovt at foretage sig, mens man er i Chambéry, da denne
by tilbyder flere forskellige sportsgrene. Blandt disse er for eksempel
skisport, sejlsport og bjergklatring.
Fordi Chambéry ikke er nogen speciel stor by og er fuld af særprægede
steder, kan det anbefales, at man oplever byen til fods eller lejer
en cykel i stedet for at bevæge sig rundt i bil. Derved får
man mulighed for at lægge mærke til enhver attraktiv detalje,
og udforske byen præcist som man ønsker det.
Gaden Chambéry, Rue Basse du Chateau er en af de mest unikke og charmerende steder i byen og det kan varmt anbefales, at man tager sig god tid til at se den, selv om en vigtig del af gaden blev ødelagt af en brand i 2001. Et andet spændende sted man kan besøge i Chambéry er Chateau de Chambéry, som var hovedresidens for hertugen af Savoie. Slottets arkitektoniske struktur er meget betagende.
Der findes også andre spændende steder, man kan besøge i Chambéry. Blandt disse er Chatedral de Chambéry, Place du Palais, Place St. Leger, Croix du Nivolet, Fontaine d´Elephants, Mont Garnier og det lokale museum.