Caen og William Erobreren
Byen Caen er den administrative hovedstad i det franske departement Calvados. Desuden er byen hovedstad i det nedre Normandiet. Der bor cirka 115.000 mennesker i Caen, som blev berømt efter at William Erobreren valgte at slå sig ned her og samtidig opførte mange vigtige bygningsværker i området.
En stor del af Caen og mange af de vigtigste bygninger blev destrueret under Anden Verdenskrig og D-dag invasionen. Efterfølgende er det meste dog blevet genopbygget. På trods af ødelæggelserne kan man stadig nyde synet af mange gamle oprindelige bygningsværker i byen.
Under Anden Verdenskrig blev der i Caen ført mange intense kampe, hvilket betød at en stor den af byen og dens bygninger blev tilintetgjort. Efter krigen blev byen genopbygget over en periode på 14 år, hvor mange historiske bygninger blev genopført og den oprindelige arkitektur bibeholdt.
Et af de mest interessante af de oprindelige bygningsværker i Caen er Abbaye Aux Dames. Abbaye Aux Dames blev bygget i løbet af det 11. århundrede efter ordre fra William Erobrerens hustru. I byen ligger også Abbaye Aux Hommes, som blev beordret opført af William Erobreren selv i samme periode.
Et andet imponerende bygningsværk i området er Caen Chateau eller Caen Slottet. Også dette slot blev opført på William Erobreren befaling i løbet af 1060'erne. Slottet er ikke alene kendt for sin historie, men også fordi det er et af de mest imponerende middelalderlige fæstningsværker i Europa.
Caen Slottet har været beboet af mange betydningsfulde historiske personligheder og lagt vægge til mange vigtige begivenheder. En af disse begivenheder fandt sted i 1182, da Henry II blev genforenet med sine to sønner Jean Sans Terre og Richard Coeur de Lion og fejrede det med en stor julefest.