Houlgate
Houlgate er et feriested ved havet, som ligger i Normandiet. Grundet sine skønne strande og generelt behagelige udseende, tiltrækker byen turister fra hele verden. Stedet byder på mange forskellige aktiviteter, så de fleste vil kunne finde noget interessant at foretage sig.
Ved første øjekast er byen domineret af veje, omkranset af træer og hælder ned mod stranden, som ligger i det nedre område. Generelt får man indtryk af en fredfyldt by med mulighed for både sjov og afslapning kombineret med vindens rolige rusken i træerne og lyden af havet.
Et af de karakteristika som adskiller Houlgate fra de fleste andre havnebyer i regionen, er bevarelsen af de oprindelige bygningsværker. Det oprindelige udseende virker jomfrueligt og helt uden moderne bygninger. Således kan man som turist opleve en typisk fransk ferieby ved havet, som ikke er berørt af moderne tendenser.
Der er et stort udbud af spændende steder og bygningsværker spredt ud over Houlgate. Man kan opleve alt fra middelalderlige bygninger og schweitziske katedraler til typiske rococo konstruktioner. Flere af disse konstruktioner er nu omdannet til hoteller, hvor man kan nyde sit ophold i byen.
I historiens løb har mange personer af historisk betydning færdedes i byen og sågar bosat sig her. Blandt disse personer kan nævnes Sankt Saens, Sacha Guitry og Napoleon III. I dag byder byen på en spændende kombination af rolige områder som strandene og historiske bygninger blandet med diskoteker og pubber. Så der er noget for enhver smag i Houlgate.