Besøg også NewYorkGuiden.dk
Du er her: Forside » Paris

Det elegante Chaillot kvarter

Chaillot kvarteret var oprindeligt en landsby, som ikke blev betragtet som en del af Paris før 1800-tallet. Herefter blev Chaillot kvarteret en meget vigtig del af Paris og en af de mest velbesøgte. Kvarteret er et af de fornemmeste i hele byen og indeholder nogle af de mest luksuriøse og største palæer.

Som turist i Chaillot kvarteret er der mange interessante steder at besøge som f.eks. området ved Trocadero Plaza, hvor man kan opleve Museet for moderne kunst og marine museet. Museerne i Chaillot kvarteret hører til blandt de mest imponerende i Paris - ja, faktisk i hele Frankrig.

Områder som Triumfbuen og Champs Elysées ligger også i Chaillot kvarteret og er i den grad med til at forskønne området. Grundet de mange attraktioner og spændende bygningsværker er Chaillot kvarteret et af de mest besøgte områder i Paris.

Chaillot kvarteret ligger centralt placeret i Paris og er et godt udgangspunkt for den besøgende i byen. Herfra er der nem adgang til Eiffeltårnet, Concordepladsen og Avenue Montaigne. Avenue Montaigne er ekstra interessant, hvis man interesserer sig for mode. Her ligger mange designerforretninger, som sælger de nyeste kreationer af topdesignere som f.eks. Dior, Lancel, Estrada, Cartier og YSL.

Chaillot kvarteret er let tilgængeligt grundet de mange gode transportmuligheder. Området kan nås med bus, undergrundsbanen, taxa, bil eller til fods.

> Kort over Chaillot