Besøg også NewYorkGuiden.dk
Du er her: Forside » Paris

Latinerkvarteret og Sorbonne Universitetet

Det område i Paris, som omkranser Sorbonne Universitetet, kendes som Latinerkvarteret. Således har området været særdeles kendt siden universitets begyndelse. Navnet stammer også fra universitetet, da det oprindeligt var latinsktalende studerende, som gik på Sorbonne.

Sorbonne er et af de vigtigste og mest kendte universiteter i verden. Derfor tiltrækker det ikke kun studerende fra Frankrig men også fra mange andre lande. Således er Sorbonne, og de nærliggende områder, beriget med mennesker fra mange forskellige kulturer, hvilket giver området en interessant og venlig stemning.

Latinerkvarteret vrimler med studerende og kunstnere, som er med til at give kvarteret en helt unik personlighed. En ganske stor del af latinerkvarterets beboere er studerende, folk med anden tilknytning til Sorbonne eller kunstnere. Derfor virker kvarterets livsstil meget bohemeagtigt.

Latinerkvarteret har stor historisk betydning, og der er mange andre interessante steder at besøge foruden Sorbonne Universitet. Så efter et besøg på universitet kan det anbefales at gå en tur rundt i kvarteret og blot observere den unikke livsførelse og det spændende miljø - foruden naturligvis de mange smukke bygningsværker.

Der ligger mange store museer og monumenter i latinerkvarteret. Det anbefales at noteres sig deres placeringer inden en tur i kvarteret for ikke at gå glip af noget. Blandt de museer, man som turist i latinerkvarteret bør besøge, kan nævnes Museum National D'Histoire Naturelle og Middelaldermuseet Cluny.

Et andet vigtigt sted i latinerkvarteret er Pantheon, der blev bygget som en kirke i 1789. Senere blev det lavet om til et mausoleum og begravelsesplads, hvor kendte franskmænd som f.eks. Jean Jacques Rousseau, Voltaire, Louis Braille, Jean Moulin, Pierre Curie og Marie Curie ligger begravet. Denne Pantheon har en kuppel, som besøgende kan tilgå og få en unik udsigt over Paris.