Besøg også NewYorkGuiden.dk
Du er her: Forside » Paris

Poesi i Montparnasse

Montparnasse, oprindeligt kaldet Mount Parnassus, er en bydel i Paris, hvor folk engang samledes for at læse og recitere poesi. Det blev mere og mere populært blandt kunstnere i starten af det 20. århundrede. I løbet af denne epoke blev Montparnasse det vigtigste og mest populære sted i Paris for kunstnere.

På sit højeste blev bydelen besøgt af mennesker fra hele verden, som var tiltrukket af områdets store kunstneriske udbud. Desuden blev Montparnasse i denne periode kendt som et sted, hvor en fri og bohemeagtig livsstil var udpræget. Et andet kendetegn var det store udbud af underholdning, sjov og ballade.

Et af Montparnasses centrale områder er Boulevard Montparnase - en af de mest kendte boulevarder i Paris. Boulevarden blev færdiggjort under den franske revolution. Siden er der åbnet mange forretninger, caféer, pubs og diskoteker langs boulevarden. Således er boulevarden blevet en central del af Montparnasse, som tiltrækker mennesker dag og nat. Området tiltrækker parisianere fra hele byen, som er ude på sjov eller blot ønsker at nyde en kop kaffe på en café.

Flere af Montparnasses caféer er nærmest historiske. Her mødes folk for at snakke og diskutere litteratur, politik og musik. Caféerne er igennem tiden blevet besøgt af store kunstnere og andre kendisser fra hele verden.

Listen over berømte caféer i Montparnasse er meget lang. Blandt nogle af de mest kendte kan nævnes La Coupole, Le Dome, Le Rotonde og La Cloiserie des Lilas.

Væggene på hver eneste af disse caféer kan fortælle gode historier fortalt af nogle af verdens største personligheder gennem tiderne. Blandt disse berømtheder kan nævnes Hemingway, Picasso, Soutine, Modigliani, Breton, Fitzgerald, Miro, Henry Miller, Max Jakob og Apolinaire.

> Kort over Montparnasse